Af Niels Teinhart, byrådskandidat for Socialdemokratiet.
Vi taler meget om, hvordan vi får flere mennesker ud på arbejdsmarkedet – men alt for sjældent om, hvordan vi gør det muligt for dem, der kan noget, men ikke altid kan det hele.
På det almindelige arbejdsmarked har vi aldrig haft mere fleksibilitet. I mange brancher arbejder en stor del af medarbejderne på deltid – ja, blandt sygeplejersker er det faktisk over halvdelen. Men for dem, der ikke kan arbejde på almindelige vilkår og derfor er godkendt til fleksjob, ser virkeligheden helt anderledes ud. Her møder man et arbejdsmarked, hvor man ofte kun bliver rummet, hvis man passer præcist ind i en bestemt kasse.
Samtidig hører vi dagligt om, hvor svært det er at rekruttere medarbejdere i både private og offentlige brancher – ikke mindst inden for omsorg og service. Det burde jo være et oplagt match. For hvorfor skulle man ikke kunne rumme en dygtig medarbejder, der kan arbejde 18 timer om ugen, hvis alternativet er ingen medarbejder overhovedet?
I Værløse Almennyttige Boligselskab, hvor jeg er formand, har vi haft stor glæde af at kunne fastholde to af vores erfarne og værdsatte medarbejdere ved at tilbyde dem fleksjob. Det har givet værdi – både for arbejdspladsen og kollegerne. Det sender samtidig et stærkt signal om, at man kan blive rummet, også hvis helbredet en dag ændrer ens arbejdsevne.
Forløbene har været positive og med godt samarbejde – også med jobcentret – men jeg tror, vi kunne hjælpe mange flere i gang, hvis systemet gjorde det mere overskueligt for både borger og arbejdsgiver.
En idé kunne være, at den enkelte fik et klart dokument, der beskrev: “Jeg kan ansættes på disse vilkår – og hvis du som arbejdsgiver har spørgsmål, kan du kontakte denne person i jobcentret.” Det ville fjerne meget af mystikken og usikkerheden omkring fleksjob.
I mit eget liv fylder det også. Jeg har to drenge, som begge går på STU og formentlig skal videre i fleksjob, når de er færdige. De har nogle særlige udfordringer, men også stærke ressourcer – og netop derfor ved jeg, hvor vigtigt det er, at vi som samfund giver plads til forskellige måder at bidrage på.
Vi har som kommune et ansvar for at kunne rumme forskellige typer medarbejdere. Når man hører, at nogle fleksjobbere er blevet afskediget under spareøvelser, må man ryste på hovedet – forhåbentlig hører det til sjældenhederne.
For mange af de unge, vi i dag hører om med diagnoser, kommer heldigvis videre på det almindelige arbejdsmarked. Men for nogle kan et fleksjob være forskellen på at have et aktivt, værdigt liv med fællesskab og egen indkomst – eller at ende på kanten af arbejdsmarkedet.
Lad os derfor gøre det nemmere, mere trygt og mere overskueligt at ansætte i fleksjob. Det gavner både virksomhederne, samfundet – og ikke mindst den enkelte.
Og det vil jeg arbejde for, hvis jeg får muligheden i byrådet efter kommunalvalget.
