Af Niels Teinhart.
Selvom jeg ikke helt fik stemmer nok til at blive valgt ind i Furesø Byråd, synes jeg stadig, at man kan – og skal – bruge sin stemme i den lokale debat. Gode idéer bliver ikke dårligere af, at de kommer fra en borger i stedet for et byrådsmedlem.
For lidt over et år siden skrev jeg et indlæg med overskriften “Aldrig alene på vagt”.
Dengang mente nogle, at det bare var valgkamp.
Men nu er valget overstået.
Og jeg mener stadig præcis det samme.
I februar sidste år mistede jeg min far efter flere år på et demensplejehjem. I den periode kom jeg på plejehjemmet på alle tider af døgnet og lærte medarbejderne at kende. Jeg oplevede en faglighed, omsorg og dedikation, som fortjener den største respekt.
Problemet var ikke medarbejderne.
Problemet var, at de alt for ofte var for få.
Før valget fandt det daværende byråd 10 mio. kr. ekstra til at styrke ældreområdet. Det var en vigtig prioritering, som jeg fortsat bakker op om.
Men hvis det stod til mig, ville jeg stadig prioritere omkring 3,6 mio. kr. – godt en tredjedel af beløbet – til én helt konkret indsats: En ekstra nattevagt på samtlige af kommunens plejehjem.
Ingen medarbejder skal stå alene om natten.
Forestil jer situationen, hvor en dement beboer med en omvendt døgnrytme har brug for hjælp, samtidig med at en terminalt syg borger i den anden ende af plejehjemmet har akut behov for omsorg. Den medarbejder skal ikke stå alene og være tvunget til at vælge, hvem der skal hjælpes først.
Det er desværre ikke en tænkt situation. Ved sygdom, ferie og andre uforudsete hændelser sker det jævnligt, at medarbejdere står alene med et ansvar, som ingen burde stå med.
For mig handler det ikke kun om bedre pleje.
Det handler også om at skabe en arbejdsplads, hvor vi kan rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere. Jeg tror, det vil være et stærkt signal at kunne sige til kommende medarbejdere:
“Hos os bliver du ikke sat alene på nattevagt med ansvaret for nogle af kommunens mest sårbare borgere.”
Vi ved alle, hvordan det føles ikke at have de nødvendige ressourcer til at udføre sit arbejde, sådan som man gerne vil. Den følelse slider – både fagligt og menneskeligt.
Nu nærmer budgetforhandlingerne sig igen, og derfor synes jeg, det er det helt rigtige tidspunkt at tage diskussionen.
Aldrig alene på vagt var ikke et valgslogan.
Det var – og er – et konkret forslag, som jeg fortsat håber, at byrådet vil gøre til virkelighed.
