Debat – Bedre styr på spildevandet i Farum

Af Lene Munch-Petersen (A).Medlem af Furesø byråd. Formand for Natur- & Klimaudvalget.
Hvad kan vi gøre for at styre spildevandet bedre i Farum i takt med de øgede regnvandsmængder?
Det lægger os stærkt på sinde i Socialdemokratiet at bedre spildevands forholdene i kommunen.
Natur- og klimaudvalget har i enighed besluttet, hvilke initiativer der skal iværksættes i 2025 for at begrænse regnvandet i vores fælles kloakker, for bl.a. at reducere miljøbelastningen og overløbet til Farum og Furesøen. Der er flere veje til at opnå vores første mål på 50%`s reduktion i 2028.
Regnvand der falder på hustage, skal gerne nedsive på de grunde hvor boligerne eller offentlige institutioner er, såfremt det er muligt at regnen kan nedsive på grundet – afhænger dog af undergrunden. Vi har forsøgt med såkaldte skybrudsventiler i parcelhuskvarteret i Farum vest, med stor succes. En ventil der sættes på tagnedløbsrøret, der åbner sig ved monsterregn og leder vandet ud på græsplænen, istedet for i fælleskloakken.
I dialog med almene boligorganisationer, vil vi guide til hvordan opsamling af regnvand fra hustagene kan ske for at undgå belastning af kloakkerne.
Vi kan etablere flere regnvandsbassiner, der opsamler regnvand fra veje, pladser m.v, der skal til rensningsanlæg for rensning af bl.a mikroplast og fosfor. Her vil vi på Akacietorvet etablere et underjordisk spildevandsbassin. Vi vil pumpe mere vand fra Fredtofteparken til Stavnsholt renseanlæg. Vi vil ligeledes i Kumbelhaven lave et regnvandsbassin, der skal opsamle regnvand fra tagene på Farum bytorv og de kommende boliger ved Frederiksborg vej. Vi vil lave klimaløsninger i forbindelse med renovering af veje, pladser ved opsamling i regnvandsbede. Som fx. Er allerede er sket i Søndergård kvarteret i Værløse.
Vi vil forsøge os med et biologisk renseanlæg omkring Hestetangsvej, hvor vegetation fx.pil kan opsamle og rense spildevand.
Alene i 2025, vil vi investere godt 61 mio.kr, som vi i samarbejde med vores spildevandsselskab Novafos, vil igangsætte. Således kommer vi videre med investeringer, der vil fortsætte flere år endnu! Spildevandsinitiativer tager tid og koster mange penge! I 2033 er målet reduktion af miljøbelastningen/overløb 75% og 85% i 2038.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest