Af Claus Torp, by- og kulturdirektør
”Alt om Furesø” skriver i et opslag, at ”Efterslæbet på vedligehold af Furesø ejendomme er massivt”. Det er ikke et billede, vi kan genkende i kommunen. Vi gennemfører hvert fjerde år en bygningsanalyse og lægger en plan for vedligeholdelse af de kommunale ejendomme. I den seneste analyse fra 2023 er vedligeholdelsesbehovet på de kommunale ejendomme frem mod 2032 skønnet til samlet 730 mio. kr.
Det er et stort beløb, men kommunen sætter også hvert år et stort beløb af til vedligeholdelse. I 2023 var der afsat 605 mio. kr. til bygningsvedligehold og med budgettet for 2025 er der afsat yderligere 144 mio. kr. ekstra til bygningsvedligehold og anlæg i perioden. Hertil kommer, at kommunen arbejder målrettet på at nedbringe udgifterne bl.a. ved at samtænke energirenovering og bygningsvedligehold og ved at reducere antallet af kommunale kvadratmeter. Mange af Furesøs bygninger er fra 1970’erne og 1980’erne, og derfor har Furesø som landets øvrige kommuner et stort behov for bygningsvedligeholdelse.
Som andre kommuner kunne Furesø godt bruge flere anlægsmidler, men vi har en ramme, som vi skal holde os inden for og inden for den, arbejder vi målrettet på at holde vores bygninger bedst muligt ved lige til gavn for borgerne i Furesø.
Debat- Furesø har godt styr på vedligeholdelse af de kommunale ejendomme
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest