Debat – I Farum og Værløse siger vi fra overfor motorvejsudvidelsen

Af: Anders Medum Groth, Byrådsmedlem, Radikale (B)
Vi har som kommune været meget tydelige. Det er ikke borgerne i Farum og i Værløse, der har ønsket motorvejsudvidelsen gennem kommune. Vi vil have ordentlig støjbekæmpelse.
Lad os i stedet satse på den kollektive transport. Vi vil se på udvidelse af jernbanemulighederne, så der både kan komme hurtigere tog og tog nordpå. Det er der behov for. Måske skal motorvejen rykkes, for at der kan blive plads til jernbanen. Det skal afklares ordentligt. Afsæt midler til støj og kollektiv transport i stedet en udvidelse til seks spor.
Vi vil have en støjbekæmpelse der tager ordentligt hensyn til borgere og natur.
Vi vil have en markant støjbekæmpelse af Fiskebækbroen.
Vi skal ikke have visuelt generende støjskærme på toppen af vores støjvolde i Farum. Det skal gøres rigtigt. En overdækning er en bedre løsning her.
Vi skal ikke have ødelagt Nattergalelunden. Vi har i kommunen fået en naturgave. Nu er det vores opgave at passe på den.
I Furesø arbejder vi med nedsat hastighed, støjskærme og støjvolde som midler til mere støjbekæmpelse. Nu er det på tide at staten også tager et større ansvar for motorvejen. Det er deres vej.
Vi har som kommune fået lavet et godt høringssvar. Tak for samarbejdet mellem partier og forvaltning i den proces. Og en stor tak til alle de borgere, foreninger og organisationer der også har afleveret deres høringssvar til Vejdirektoratet og Christiansborg. Der er behov for, at der bliver lyttet til os.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder