Debat – Kan Furesø modstå et hybridangreb?

Af Flemming Oppfeldt, Søvej 5, Farum, Furesørødderne
Hvis man ser på Furesø kommunes energiplaner, så er der langt fra ord til resultater. Kommunen siger, at den bliver klimaneutral i 2030, men det er mest vindsteg og luftfrikadeller. F.eks. bliver kun ca. 1,5% af kommunens energi dækket af lokale vedvarende energikilder. Det er svært at se, at dette tal bliver dramatisk øget frem mod år 2030.
Men vi kan jo bare få fremstillet al energien fra solcelleparker i Jylland og havvindmøller i Vesterhavet og Østersøen, lyder argumentet for intet at gøre i Furesø.
Mandag aften viste DR1 et afsnit om beredskabet ved en hybridkrig rettet mod vor energiforsyning. Sidste afsnit kommer næste mandag. Det var forudsigeligt og alligevel rystende, hvor slemt det står til, når vore el-netværk bliver ramt. Så går alt i stå.
I øvelsesspillet på DR blev der taget udgangspunkt i, at et skib havde revet 3 vigtige elkabler over ved Helsingør, og som, en dominoeffekt brød samfundet sammen.


I december 2024 skrev jeg i Alt om Furesø citat:
Vi kan jo bare få det hele fra Jylland. Men det er efter min ordbog ikke i overensstemmelse med at være en førende klimakommune. Der skal jo bare et enkelt kabelbrud til i Storebælt eller i Øresund og så fryser de ældre til is på plejehjemmet.
Jeg spørger: hvordan vil Furesø kommune opfylde planen om at være 100% klimaneutral i 2030 uden at bruge vedvarende energi?
citat slut
Mit spørgsmål er stadig det samme, men den nye virkelighed, hvor hybridtruslen er virkelighed, må følges op af et nyt spørgsmål: hvad gør vi for at få mere vedvarende energi i Furesø, så vi i højere grad kan stå på egne ben, hvis alt andet bryder sammen?

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *