Af Ole Bondo Christensen (A), borgmester og Bettina Ugelvig (A), viceborgmester
Vi deltog for nyligt i Børns Vilkårs årsmøde, hvor en spritny undersøgelse om børn og unges liv på sociale medier blev præsenteret. Undersøgelsen bekymrer os, og vi har egentlig behov for at dele vores bekymringer med jer.
Undersøgelsen viser for eksempel:
• Næsten halvdelen af alle børn er på sociale medier, før de fylder 10 år.
• 94% af børnene har en profil på mindst ét socialt medie, før de fylder 13 år.
• Børn foretrækker videoindhold, der vækker følelser som glæde, spænding eller frygt.
• Mange børn ser videoindhold, der kan være ubehageligt eller bekymrende.
• 77% af børn i 7. klasse følger influencere (altså ”kendte” personer, der forsøger at påvirke børn og unge. Influencerne har en betydelig indflydelse på børns forbrugsmønstre.)
• 77% af børn på Snapchat bruger den ”virtuelle ven”, chatbotten ”My AI”.
• Børn, der oplever ensomhed, føler ofte en særlig fortrolighed med AI-chatbots.
Undersøgelsen viser også, at mange børn mener, at de selv bærer ansvaret for deres oplevelser på sociale medier. De taler sjældent med os voksne om deres oplevelser. De ved ikke, hvad de skal gøre med dem, og de er sjældent modne nok til følelsesmæssigt at håndtere det.
De sociale medier forsvinder næppe. Og selvom der arbejdes på, at tech-giganterne skal stramme op på, hvad børnene kan se, så er det nok i det nære, at vi også skal opruste. Det kan vi gøre ved at være nysgerrige og ikke fordømmende, når vi taler med børn og unge om, hvad de oplever. Uanset om vi er forældre, bedsteforældre, fagfolk eller kammerater.
Vi skal i familierne, i skolerne og hvor børn og unge ellers færdes tale om, hvordan vi undgår, at de sociale midler påvirker os negativt. Det er stærke kræfter, vi er oppe imod. Algoritmerne i Facebook, Tik-Tok, Instragram suger os ind og fastholder os, hvis vi ikke passer på. Samtalen om, hvordan og hvorfor vi bruger de sociale midler, er et godt sted at starte.
