Debat – Stop diskrimination af seniorer

Af Judith Skriver, Furesø Seniorråd
I Furesø er vi over 12.000 seniorer, som på forskellig vis og i mange sammenhænge oplever forskelsbehandling.
Derfor inviterer Furesø Seniorrådet til foredrag og debat med Eva-Marie Møller, som var med til at starte foreningen Ældreoprøret og som på egen krop har oplevet at blive sat i bås alene på grund af sin alder.
Det og mange andre eksempler på forskelsbehandling vil Eva-Marie Møller fortælle om til arrangementer den 9. november kl 16 på Skovgården. Efter sit foredrag, lægger hun op til debat, så alle kan deltage og lade sig inspirere.
Alder er ikke en fejl, mener Eva-Marie Møller, der er tidligere studievært i DR og nu arbejder aktivt for at sprede budskabet: Man skal ikke reduceres til sin alder.
Udfordringerne er mange og findes både i privatlivet og på arbejdsmarkedet. Er man senior på arbejdsmarkedet, er det så godt som umuligt at skifte job. Man bliver stort set aldrig kaldt til samtale på job, man søger. Mange ældre oplever, at de bliver talt ned til og nærmest bliver usynlige for deres omgivelser.


Også i det private sker det ofte, at familie og omgivelser sætter seniorer i bås og forventer en særlig adfærd. Seniorerne oplever at blive sat udenfor, at blive fastlåst i kulturelle forventninger og fordomme, og det skal der gøres noget ved, mener Eva-Marie Møller og opfordrer til, at vi alle er med til at bekæmpe klichéer og at flytte fokus fra byrde til ressource, når vi taler seniorer.
Vi bliver stadigt flere seniorer og med mange gode og spændende år både på arbejdsmarkedet og som pensionister. I Danmark lever kvinder i gennemsnit 84 år og mænd godt 80. De sidste 20-30 år skal ikke foregå som usynlige og diskriminerede, mener Seniorrådet.
Seniorrådets arrangement er gratis men kræver tilmelding efter først til mølle-princippet. Tilmelding sker via KulturNaut: https://furesoeseniorraad.nemtilmeld.dk

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *