Af Svend Aage Eeg og Claus Bruun på vegne af Vesterled Grundejerforening og Søgruppen
Miljøadvokat Håkun Djurhuus har i Alt om Furesø kaldt sagen om Vesterled Sø en »historisk miljøskandale«.
Det historiske ligger ikke alene i forureningens omfang, men også i årtiers myndighedssvigt.
Trods mere end 20 års protester er en af områdets smukkeste små søer blevet stærkt forurenet. Omkring 25.000 tons sediment ligger på bunden, og der tilføres fortsat nyt materiale med regn- og vejvand fra et stort byområde.
Sagen viser, hvordan naturen langsomt blev kvalt, mens ansvaret blev sendt videre mellem kommuner, forsyningsselskaber, Vejdirektoratet og statslige myndigheder.
En sø fyldt med forurenet slam
Vesterled Sø gennemløbes af Tibberup Å. Søen modtager samtidig regn- og overfladevand fra boligområder, veje, parkeringspladser, Ring 4 og andre befæstede arealer.
Undersøgelser viser, at sedimentet blandt andet indeholder tungmetaller og tungere kulbrinter. Dele af det er klassificeret i forureningsklasse 4 og 5.
Ved kraftig regn oversvømmes områder omkring søen. Det kan bringe mennesker og dyr i kontakt med materiale, der gennem årtier er aflejret på søbunden.
Søen er aldrig blevet oprenset samlet. Svanerne, der tidligere hørte til ved Vesterled Sø, er nu væk og er blevet et symbol på det, der er gået tabt.
Ansvaret sendes videre
Følgende myndigheder og selskaber er involveret:
• Herlev og Furesø Kommuner
• HOFOR og Novafos
• Vejdirektoratet
• Miljøstyrelsen
En rapport udarbejdet for Furesø Kommune konkluderer, at de, der får glæde af en oprensning, bør betale for den.
Efter vores opfattelse vender det princippet om, at forureneren betaler, på hovedet. Det afgørende spørgsmål er ikke, hvem der får glæde af en ren sø, men hvem der gennem årene har ledt det forurenede vand til den.
En juridisk redegørelse udarbejdet for Herlev Kommune peger på Miljøstyrelsen, men Miljøstyrelsen har heller ikke anvist en samlet løsning.
Resultatet er en juridisk rundkørsel: Hver aktør behandler sin del af sagen, men ingen tager ansvar for helheden—hverken for at standse forureningen eller for at oprense søen.
Sagen kort fortalt
1. Rensekravene blev ikke dokumenteret opfyldt
Landvæsenskommissionens kendelser fra 1960’erne og 1970’erne tillod udledning til området på vilkår om blandt andet bassiner, sandfang og olieudskillere.
Vi har ikke kunnet finde dokumentation for, at alle kravene blev gennemført og kontrolleret. Flere installationer, der betegnes som olieudskillere, synes i praksis at fungere som gennemløbsbrønde uden dokumenteret renseeffekt.
2. Belastningen voksede
Vesterled Grundejerforening ejer cirka to tredjedele af søen; Furesø Kommune ejer den sidste tredjedel.
Regn- og vejvand fra HOFORs, Novafos’ og Vejdirektoratets anlæg belaster søen gennem forskellige udløb og vandveje.
Nye boligområder, vejanlæg og andre befæstede arealer har øget både vandmængderne og forureningsbelastningen. Alligevel findes der fortsat ingen samlet, kontrollerbar opgørelse over oplande, vandmængder, renseanlæg og gældende tilladelser.
3. Forureningen forhindrede oprensning
Omkring år 2000 gjorde borgerne Københavns Amt opmærksom på forureningen og bad om, at søen blev oprenset.
Amtet afviste ønsket med henvisning til, at den fortsatte forurening ville gøre en oprensning formålsløs.
Den fortsatte forurening blev dermed brugt som begrundelse for ikke at fjerne den allerede ophobede forurening—uden at den løbende tilførsel samtidig blev standset.
4. Søens status blev ændret
I 2001 ændrede Herlev Kommune søens status fra spildevandsbassin til recipient med den begrundelse, at søen skulle betragtes som en udvidelse af Tibberup Å.
Vi har ikke fundet et dækkende, tidssvarende tilladelsesgrundlag efter miljøbeskyttelseslovens § 28 for samtlige udledninger i forbindelse med ændringen.
Herlev og Furesø Kommuner har desuden gennem årene haft forskellige opfattelser af både søens status og ansvaret for den.
5. Miljømålene blev ikke opfyldt
Tibberup Å-systemet blev målsat allerede i 1997 og blev senere omfattet af vandplanlægningens mål om god økologisk tilstand.
En reel genopretning kræver tre indsatser: mindre fortsat belastning, håndtering af det forurenede sediment og forbedring af de fysiske og økologiske forhold.
Ingen af disse indsatser er gennemført.
6. Undersøgelsen dokumenterede omfanget
En uvildig undersøgelse udført i 2021 af civilingeniør Thomas Aabling/TAV viste, at der ligger omkring 25.000 tons sediment på søens bund.
Sedimentet indeholder blandt andet tungere kulbrinter og tungmetaller. Flere analyser viser betydelige overskridelser af relevante grænseværdier.
Ifølge de foreliggende beregninger tilføres søen fortsat omkring 400 tons sediment om året.
7. Den ene sø blev oprenset – den anden blev efterladt
Hyldemosen, der hydraulisk hænger sammen med Vesterled Sø, blev oprenset i 2023.
Vesterled Sø blev efterladt uden oprensning.
Situationen i dag
Flere udledninger mangler fortsat et klart, dokumenteret og tidssvarende tilladelsesgrundlag. De historiske rensekrav er ikke dokumenteret opfyldt, og der findes ingen bindende plan for oprensning og genopretning.
Samtidig fortsætter tilførslen af forurenet regn- og vejvand gennem Vesterled Sø og videre gennem Tibberup Å-systemet og Værebro Å mod Roskilde Fjord.
Vores krav
1. En samlet og uafhængig kortlægning af udledninger, oplande, vandmængder, tilladelser og renseforanstaltninger.
2. Bindende afgørelser om lovlighed, rensning og begrænsning af utilstrækkeligt rensede udledninger.
3. En finansieret plan for oprensning og økologisk genopretning efter princippet om, at forureneren betaler.
Borgerne har i mere end 20 år forsøgt at få myndighederne til at handle.
Svanerne har allerede forladt søen.
Spørgsmålet er nu, om myndighederne også vil gøre det.
