Af Rikke Blak-Kristiansen(C), medlem af BSU og folkeskolelærer
Vi har brug for dem. De dygtige og erfarne lærere. De lærere, som kender eleverne, har prøvet det meste og som løfter både faglighed og trivsel. Men vi mister dem lige nu. Alt for mange vælger folkeskolen fra.
En ny analyse fra Danmarks Lærerforening viser, at under halvdelen af de læreruddannede i Danmark i dag arbejder i folkeskolen. Det er en udvikling, der bekymrer mig dybt. Og det er ikke bare noget, der sker i de store byer. Det sker også her hos os i Furesø.
Som lærer i Furesø Kommune gennem 20 år ved jeg, hvor meningsfuldt det kan være at gøre en forskel for børn og unge. Men jeg ved også, hvor presset hverdagen kan føles, når der ikke er tid nok, og når opgaverne vokser. Det gør indtryk, når kolleger vælger at forlade skolen – ikke fordi de ikke elsker deres job, men fordi rammerne ikke længere holder.
Og ja, jeg ved godt, at det måske kan lyde lidt som at varetage egne interesser, når jeg som lærer foreslår, at vi skal hæve lønnen for lærere og pædagoger. Men det ændrer ikke på, at det er nødvendigt. Vores nabokommuner har allerede hævet lønnen, og hvis vi skal kunne tiltrække og fastholde de bedste kræfter i Furesø, så må vi kunne følge med.
Derfor foreslog vi konservative i budgetforhandlingerne at hæve Furesø-tillægget. Desværre blev det ikke en del af den endelige budgetaftale. Men vi har ikke givet op. Hvis vi får muligheden efter et magtskifte, vil vi arbejde for, at forslaget bliver genoptaget og gennemført.
Men det handler ikke kun om løn. Det handler også om, hvordan det er at være lærer i hverdagen. Mange oplever, at inklusion fylder meget, og at der mangler tid og hænder til at løfte opgaven. Det skaber frustration og slider på arbejdsglæden.
Heldigvis er vi i Furesø i gang med noget vigtigt. Vi har netop vedtaget en handleplan, der skal styrke de almene læringsmiljøer og gøre det lettere at være lærer og elev i samme klasse. Vi arbejder på at samle ressourcerne bedre, skabe mere tværfagligt samarbejde og give lærerne tydelige metoder og redskaber til at lykkes med inklusion.
Der vil også blive kigget på styrings- og tildelingsmodellen, så skolerne får midlerne, når behovet opstår. Og vi vil styrke samarbejdet mellem skoler, FFO og fx PPR, så hjælpen er tættere på og mere tilgængelig.
Men vi er ikke i mål. Det kræver politisk vilje og vedholdenhed at holde fast i den retning. Og det kræver, at vi bliver ved med at lytte til dem, der står midt i det: lærerne.
Jeg tror på, at vi i Furesø kan blive et forbillede for, hvordan man passer på sin folkeskole. Det kræver handling og prioritering. Men først og fremmest kræver det, at vi anerkender den kæmpe værdi, lærerne skaber hver eneste dag.
De fortjener vores opbakning. Og de fortjener ordentlige vilkår.
