
Normalt er kvindernes velvære i fokus i Salon Nova, men i fredags overtog drengene butikslokalet.
10-årige Felix elsker at samle på Pokemon-kort. Den unge iværksætter fik i den anledning overtalt Cardstore CPH til at åbne en Popup-butik i Salon Nova, hvor hans mor Mille er bestyrer.
I fredag væltede det så ind med kortsamlende drenge og deres forældre. Der blev byttet og solgt kort i stor stil. Felix havde dog et problem.
– Mine egne kort er for dyre, sagde han med et grin.
Og mens drengene hyggede sig i stor stil, samledes forældrene omkring grillen og slushice-maskinen på parkeringspladsen bag Salon Nova. Der var lidt fodbold eller klassefest over det hele.
Simon fra Cardstore CPH var godt tilfreds med dagen. Han havde medbragt Pokemon-kort, fodboldkort og forskellige andre varer.
– Det har været en god dag. Det vil jeg helt sikkert gøre igen, lød det fra Simon Enemark.
