Der er mange, der elsker de smukke røde, orange og gule farver, som er så karakteristisk i efteråret, når bladene på træerne skifter farve. Det er der flere naturlige forklaringer på og også en supplerende teori, som nogle forskere har fremført.
Af Charlotte Søllner Hernø
Efterårets farveskifte på træernes blade fra alle nuancer af grøn til røde, orange og gule farver skyldes en naturlig aldringsproces i bladene, når træet, på grund af faldende temperaturer og mindre sollys, lukker ned for fotosyntesen.
Fotosyntesen er planternes energistofskifte, som sker ved hjælp af klorofyl, der findes i planternes grønkorn, som er celler, der også kaldes kloroplaster. I fotosyntesen omdannes kuldioxid og vand ved hjælp af sollysets energi til oxygen og organisk stof i form af glukose. Glukose omdannes siden til andre næringsstoffer, der bruges af planterne selv og af dyr og mennesker, der spiser planterne.
I løbet af efteråret vil træer og andre planter begynde at trække næringsstoffer ud af bladene tilbage til træernes grene, stammer og rødder. Træerne har brug for at lagre næringsstofferne til året efter, hvor de skal den bruge sukkerstoffer og mineraler til at begynde den nye vækstsæson.
Klorofyl giver den grønne farve
Mængden af klorofyl, som giver den grønne farve, forsvinder gradvist om efteråret, mens de tilbageværende pigmentstoffer som carotenoider og anthocyaniner bevirker, at bladene skifter til mere gullige og rødlige nuancer.
Når bladene skifter farve, skyldes det, at sukkerproduktionen i bladene stopper i takt med mindre lys og faldende temperatur. Farverne er afhængige af forskellige faktorer, hvor den ene er plantens art, mens temperaturen også er en stor medspiller. Får bladene pludselig kulde, producerer de en større mængde anthocyaniner. Stoffet giver bladene en kraftigere rød farve. Gradvis temperaturfald uden store udsving giver typisk flere nuancer af gul over orange til rød. Det kan altså skifte fra år til år.
Den nu afdøde evolutionsbiolog William D. Hamilton, har fremført co-evolutions-teorien om, at bladenes efterårsfarver er et signal til f.eks. bladlus om, at træerne er sunde og vil være i stand til at forsvare sig selv ved produktion af forskellige forsvarsstoffer. Hypotesen læner sig til en vis grad op ad den israelske evolutionsbiolog Amotz Zahavis’ generelle handikapteori om, at stærke farver i dyreverdenen er et tegn på sundhed og gode gener.
Og det er præcis, hvad Hamilton og hans studerende Sam P. Brown fandt ud af ved en undersøgelse af 262 træarter. De træarter, som var plaget af flere forskellige arter af skadelige bladlus, havde også stærkere efterårsfarver.
