Derfor hedder den Gedevasebro

Gedevasebro er et ældgammelt vadested.

Lige der hvor Sortemosen bliver til Hestetangdalen. Lige der hvor vejen fra Ganløse til Farum dykker gevaldigt for at stige op til Farum. Lige der finder man et ældgammelt vadested.
Vejbroen hedder Gedevasebro. For mange hundrede år siden blev broen etableret ved, at de lokale bønder kastede grene, ris og jord ud i sumpen.
Navnet Gedevase er sammensat af to led. Den første del ”Gede” kommer fra rovfisken gedde. Den sidste del ”Vase” er et gammelt ord for vadested.
Gedevase blev først udstyret med en rigtig stenbro i 1780´erne. Det skyldtes, at den høj respekterede præst Henrik Kampmann brokkede sig til amtmanden over den besværlige og farlige vej til Kirke Værløse, hvor han også var sognepræst.
Stenhuggeren Martin Ulrich fra Værløse skabte Gedevasebro, men det var ikke nok for Henrik Kampmann. Han brokkede sig ligeledes til ejeren af Farumgård over den dårlige vej gennem skoven. Den blev herefter forbedret og udlagt til den landevej, som vi kender i dag.
Den oprindelige Gedevasebro blev omkring 1830 erstattet af en bred betonbro.
Stednavnet Gedevasebro har siden givet navn til Gedevasegård på toppen af bakken ind mod Farum, men også Aktivitetscenter Gedevasevang er opkaldt efter det gamle vadested.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest