Bygning 67 blev opført af den tyske besættelsesmagt til at huse officerer, men kom for alvor til sin ret som base for Pensionistforeningen for Flyvestation Værløse. Den blev revet ned efter Flyvestationens lukning.
Af Mikkel Kjølby
Under Anden Verdenskrig overtog den tyske besættelsesmagt Værløse Flyveplads. Den fik navnet Fliegerhorst Værløse og blev brugt som skydeskole for Luftwaffes piloter.
Tyskerne udvidede flyvepladsen ganske voldsomt. Der var brug for bygninger til indkvartering af personalet.
I den forbindelse blev der opført ti mandskabsbarakker på Laanshøj. Bygningen 67 var en af de første. Den lå nærmest i skyggen af Vandtårnet.
Den 57 meter lange og12 meter brede bygning blev opført i 1941 til at huse officerer. De andre barakker blev nedrevet i 1960erne, men materialerne blev genbrugt til at restaurere Bygning 67. De var nemlig opført af præfabrikerede elementer som fyrretræ fra Pommeren i Tyskland.
Værløse Museum lavede i 2003 en Bygningsregistrant for Nordlejren. Her kan man ane, hvorfor det blev nødvendigt at rive Bygning 67 ned.
– Barakken er en af få velbevarede af sin art i landet og har en kulturhistorisk bevaringsværdi. Det kan være vanskeligt at opretholde originaliteten, hvis barakken skal gøres tidssvarende, skriver museumsinspektør Ellen Elisabeth Jensen.
Den Røde Barak var fuld af liv
Flyvevåbnet overtog Fliegerhorst Værløse efter krigen og gav den navnet Flyvestation Værløse.
Bygning 67 blev i 1951 istandsat med stuer, kontorer og klasseværelser, så den kunne huse Flyvevåbnets Fenrikskole samt Flyvestationens økonomisektion og Flyveinspektøren. Det ændrede sig hurtigt for i 1956 flyttede Fenrikskolen til Jonstruplejren.
Det gav plads til Pensionistforeningen for Flyvestation Værløse.
Den blev stiftet i 1984 af flymekaniker og radaroperatør Jørgen Rasmussen.
– Vi var ved at blive mange ældre medarbejdere på Flyvestation Værløse og havde brug for et sted at være. Vi fik stillet en gammel tyskerbarak til rådighed og indrettede hobbyværksteder, så man kunne rode med ens interesser, fortalte Jørgen Rasmussen til Pensionistforeningens 40 års jubilæumshæfte.
Den Røde Barak ved Vandtårnet i Nordlejren blev hurtigt et populært sted og det blev nødvendigt med ordentlige forhold.
– Jeg lavede en forening i barakken og blev den første formand. Det var vigtigt, at når man blev pensionist kom man derop og havde et fællesskab med de andre, forklarer Jørgen Rasmussen.
Midt i det hele kom der en ordre. Den kom fra General Skjødt.
– Generalen ville have, at pensionistforeningen skulle være for alle, derfor blev åben for generaler, mekanikere, fodtusser og for civile. Foreningen blev hurtigt alt for stor. Vi kunne knapt nok være der. Til den første julefrokost var vi et stykke over 100, lyder det med et grin.
Men hold da fest, hvor blev der hygget og fortalt røverhistorier i Den Røde Barak. Jørgen nød det i fulde drag, indtil han stoppede som formand efter 10 år.
Foreningen fortsatte for fulde drøn. En gang om ugen samledes pensionerede teknikere, redningsfolk, piloter, sadelmagere, urmagere, radiooperatører osv. osv.
Frede Hansen husker de fantastiske dage i Den Røde Barak.
– Det var spændende, fordi du kom sammen med en masse mennesker, som du ikke havde set før. Der blev fortalt mange røverhistorier. Alle de historier var alle sider af Flyvevåbnet var spændende, fortæller Frede Hansen.
Den Røde Barak havde en bred indgang og var i et plan. Når man mødte ind på foreningsdagen, fordelte medlemmerne sig ud efter interesser. Så hyggede man sig med sit interessefelt sammen med ligesindede på et værksted. Der var endda bemanding i køkkenet og på kontoret. Der blev repareret alle mulige ting og sager. Et hold stod endda for at servicere Teknisk Museum i Helsingør.
– Da man startede det op, kom alle med hver deres ting fra forskellige eskadriller. Det gav et liv uden lige, fortæller Frede Hansen, som gjorde tjeneste i Hovedværkstedet på Flyvestation Værløse fra 1960.
Men skyerne trak sig sammen over Flyvestation Værløse, da der i 1999 blev indgået et forsvarsforlig, hvor Flyvestation Værløse skulle lukkes som aktiv base i 2004.
Nordlejren blev solgt til Bikubenfonden med henblik på byudvikling. Den Røde Barak gik med i købet og blev revet ned. I dag kan man finde Seniorbofællesskabet Laanshøj på stedet.
– Den stod der mange år efter, vi forlod den, men var ved at falde sammen. Den blev revet ned, erindrer Frede Hansen.
Pensionistforeningen blev flyttet til en bygning i Sydlejren. Det var transportafdelingens gamle bygning ved Hangar 3. Pladsen var trang og forholdene ikke velegnede. Mange af de gamle effekter fik dog plads i forskellige hangarer og shelters, men det var ikke holdbart i længden. En stor kulturarv gik derfor tabt.
