Donaurejsen – Se Adi Holzers serie af malerier

I sommers tog kunstnerparret Adi Holzer og Kirsten Inger Mygind på en længe ønsket rejse.
Adi er vokset i Stockerau nord for Wien og ganske tæt på floden Donau, som udspringer i Schwarzwald i Tyskland nogle hundrede kilometer længere nordpå.
Adi og Kirsten stod på en flodbåd i Wien og tog turen hele vejen til deltaet ved Sortehavet. En rejse gennem ni lande, fire hovedstæder og en række betydende byer og naturområder.
– Jeg er vokset op ved Donau og har længe ønsket sådan en rejse. Rejsen tog 12 dage med flodbåd og med bus ind til de store byer. Rejsen var til stor inspiration, siger Adi Holzer, som har produceret en serie på 15 malerier.
Det første er fra Wien. Her er hovedmotivet domkirken Stephansdomm og er allerede solgt til en samler. Herefter følger malerierne rejsen gennem Østrig, Slovakiet, Ungarn, Kroatien, Serbien, Moldova og Rumænien, inden mødet med deltaet til Sortehavet ved Constanta. Donau fortsætter til Ukraine, men det var ikke muligt at fuldføre turen på Donau pga. krigen. Deltaet er foreviget i et maleri med smukke naturfarver, fugle og forunderlige motiver.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder