Dumpekandidaten er i kvartfinalen

Andreas Søndergaard og Amalie Kudsk gav Værløse en god start på kampen. Foto: Preben Dan.

Værløse Badminton er klar til slutspillet i Badmintonligaen. En 5-4 sejr over Greve sikrede Værløse 6. pladsen.
Af Mikkel Kjølby
Inden sæsonstarten frygtede cheftræner Tanja Berg, at grundspillets sidste kamp skulle handle om nedrykning, men såvel Værløse som Greve har overrasket stort i denne sæson. Kampen handlede i stedet om den sidste plads i slutspillet.
Opgøret havde samlet et par hundrede tilskuere i Værløsehallen. De fik to optimistiske og velspillende hold at skue. Greve gjorde alt, hvad de kunne for at nå seks sejre og snuppe pladsen i slutspillet fra Værløse.
Hjemmeholdets spillere stod for presset. Tog de ventede sejre og vandt holdkampen med 5-4.
Værløse slutter dermed på 6. pladsen og skal spille kvartfinale på udebane den 24.3. Hvidovre sluttede på 3. pladsen og kan vælge mellem Gentofte og Værløse som modstander. Højbjerg blev nummer fire og møder det hold, som Hvidovre ikke vælger.


Sæsonens helt store historie handler om Team Skælskør-Slagelse. Ingen havde spået, at klubben fra Vestsjælland skulle have på sidstepladsen og dermed rykke ud. Det blev et faktum efter et nederlag til Solrød Strand på 6-3 og da Odense kun tabte med 3-6 til Hvidovre.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder