Efter hjertestop – Tobias går all in på musikken

Tobias Floor synger på dansk på nummeret "Niver mig selv i armen. Foto: Niels Steinmeier

Tobias Floor er kun 25 år, men har været igennem mere end de fleste. Tobias Floor deltog i X Factor i 2022. Året efter var han død med hjertestop i 25 minutter, men blev genoplivet. Nu udgiver han musik på dansk.
Af Mikkel Kjølby
Den 8. november 2023 var Tobias Floor død i 25 minutter. En tissetur på toilettet udviklede sig dramatisk, da han fik hjertestop. Hans svigerfar og paramedicinere holdt gang i hans hjerte i 25 minutter, indtil der blev givet stød.
Sommeren efter stod Tobias atter på scenen sammen med den australske stjerne Dean Lewis. Tobias havde nemlig givet Dean Lewis en revival i Danmark ved at synge hans nummer ”Half a Man” i X Factor 2022, og der opstod et venskab mellem de to.

Der er i den grad liv i den 25-årige Tobias fra Farum. Han har siden udgivet fire singler på engelsk. Nu satser han på dansk. Det var releaseparty for ”Niver mig selv i armen” i torsdags.
– Jeg har lige udgivet min første danske sang. Jeg går over til at synge på danske for at ramme et større publikum og skabe flere tekster, som er mere relaterbare for lytterne, siger Tobias Floor.
”Niver mig selv i armen” handler om noget meget relaterbart.
– Sangen handler om, at det er en god ide at minde sig selv, om det man har oplevet og været igennem, men også hvis man tænker på en ekskæreste, at der var en grund til, at man gik fra hinanden, forklarer Tobias Floor.
”Niver mig selv i armen” kan findes på alle streamingtjenester. Han har selv udgivet sangen.
Tobias er uddannet tømrer, men satser på musikken.
-Nu er jeg gået all in på musikken og kæmper for det. Det er planen at komme ud og spille. Vi skal have skrevet ud til en masse spillesteder og festivaler, fortæller Tobias Floor.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *