Egeskolen mister souschef – fik drømmejobbet

Thomas Dalmskov skifter stillingen som viceskoleleder på Egeskolen ud med en stilling som leder af Dagskolen Ternen. Pressefoto.

Furesø Kommunes populære 10. klassecenter Egeskolen mister souschef Thomas Dalmskov. Han har fået drømmejobbet som leder af Dagskolen Ternen.
Thomas Dalmskov er 54 år gammel og har senest være viceskoleleder af Egeskolens 10. klassecenter og daglig leder af et specialtilbud for elever fra 7. til 10. klasse. Samt faciliteret et 2 årigt skolevægringsprojekt. Thomas har en diplomuddannelse i ledelse, en systemisk konsulentuddannelse fra DISPUK og er uddannet supervisor.
– Meningsfulde robuste fællesskaber er et forandringsskabende pædagogisk virkemiddel. Vi skal som fagprofessionelle facilitere fællesskaberne på Dagskolen, men samtidig have øje for, at vores elever er forskellige med forskellige forudsætninger, hvilket betyder at vi som skole skal gøre os umage med at gøre det, der skaber mening for den enkelte elev, siger Thomas Dalmskov i en pressemeddelelse.
Dagskolen Ternen ser frem til Thomas Dalmskovs viden og erfaring.
– Vi er på Dagskolen Ternen glade for at kunne byde Thomas velkommen som daglig leder af skolen og ser frem til, at Ternen får gavn af den viden og de kompetencer som Thomas kommer med, siger forstander Mads Unger Mikkelsen.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest