Ekstra Bladet – Her er årsagen til politiets indsats onsdag aften

Området ved Skovlystvej var afspærret. Foto: Jeppe Wahlstrøm.

Ekstra Bladet har fået oplyst baggrunden for politiets massive indsats i Hareskoven onsdag. Det var en anmeldelse om et skud.
Af Mikkel Kjølby

Værløse og Hareskovby stod på den anden ende onsdag aften. En af forsvarets helikoptere svævede længe over Hareskoven, hvor hundepatruljer gennemsøgte skoven, ligesom der var lægeambulance ved Skovlystvej, som var afspærret.
Nordsjællands Politi ønskede ikke at uddybe baggrunden onsdag aften, men nøjedes med at konstatere, at der var en anmeldelse om et mistænkeligt forhold. Det blev undersøgt grundigt, og det viste sig, at der var tale om et legalt forhold.
Nu udtaler vagtchef Jakob Tofte sig til Ekstra Bladet.
Læs artiklen her: Politiet sendte helikopter i luften: Hundeprop affyret i skov – Ekstra Bladet 
– Vi fik en meget præcis anmeldelse fra en person, som ude i skoven havde hørt noget, der lød som skud, og set en mand, der pegede på en kvinde, hvor der kom det, der blev beskrevet som gnister eller lys ud fra hånden på manden, fortæller Jakob Tofte, vagtchef ved Nordsjællands Politi til Ekstra Bladet og fortsætter:
– Når vi får en anmeldelse af den karakter, tager vi det meget alvorligt og undersøger det fuldstændig til bunds.
Politiet fandt en hundeprop i skovbunden og vidner fortalte, at der var tale om affyring af en hundeprop, derfor afblæste politiet indsatsen.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder