Elitekor giver koncert i Værløse Kirke

Landskoret er klar til koncert i Værløse Kirke. Pressefoto.

Søndag den 27. oktober kl. 13 er der koncert med Landskoret i Værløse Kirke.
Musikken er i top, men det er ganske gratis at lytte med, når Landskoret giver koncert i Værløse Kirke søndag d. 27. oktober kl. 13.00.
Landskoret er et velsyngende ligestemmigt elitekor på ca. 25 medlemmer i alderen 12-22 år udvalgt blandt nogle af de bedste sangere i landets ligestemmige kor. Landskoret samles til øveweekender ca. seks gange om året og en uge i sommerferien.
Koncerter og øveweekender planlægges i hele landet, lige som sangerne kommer fra kirke-, skole- og musikskolekor i hele landet.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest