Ved folketingsvalget i 2022 blev Emma Juul Hansen fra Hareskovby opstillet som kandidat for Det Konservative Folkeparti af Storkredsen i Nordsjælland. Nu er hun valgt som folketingskandidat i Hillerød og Gribskov.
– Jeg var opstillet på storkredsmandat sidst og fik et pænt valg i Hillerødkredsen, og var heller ikke i tvivl, da jeg blev spurgt om jeg ville opstille i kredsen. Jeg er virkelig taknemlig for tilliden og glæder mig til at kæmpe videre for et konservativt Danmark, siger Emma Juul Hansen.
Emma Juul Hansen voksede op i Hareskovby og blev præget af sin morfar, Svend-Erik Jørgensen, som var byrådsmedlem i Furesø Kommune. Han var valgt for Venstre, men Emma valgte Det Konservative Folkeparti.
– Jeg er konservativ, fordi jeg ønsker at give et bedre Danmark videre til de næste generationer. Et Danmark hvor de nære fællesskaber er mere centrale end individet. Et Danmark hvor der er frihed til at arbejde deltid, mens ens børn er små, frihed til selv at tilrettelægge sin barsel, frihed til at vælge et friplejehjem eller en privatskole. Plads til at tage ansvar og give lidt ekstra, der hvor man kan – til lokalsamfundet, foreningslivet eller noget helt tredje, lyder det fra Emma Juul Hansen.
Emma Juul Hansen valgt som folketingskandidat i to kredse
Del nyhed
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest
Seneste nyheder
Debat – Lad os genåbne Ellegården som samlingspunkt for fællesskabet
04/12/2024
Ingen kommentarer
Læs mere »