Foto: Rigspolitiet.

Nordsjællands Politi rapporterer om yderligere to færdselsuheld i det centrale Farum.
I tirsdags blev to cyklister påkørt på Frederiksborgvej, da en bilist ikke overholdt sin vigepligt. Torsdag melder Nordsjællands Politi om to lignende færdselsuheld.
En 40-årig mandlig bilist fra Farum kørte kl. 08.20 ad Farum Gydevej i nordlig retning ind i rundkørslen med Paltholmvej, da han overså en 46-årig kvindelig cyklist. Bilisten overtrådte sin ubetingede vigepligt, hvorved der skete sammenstød med cyklisten, som cyklede ad Palthoimvej i østlig retning igennem samme rundkørsel. Beredskabspatrulje og Ambulance til stedet. Ingen melding om personskade. Bilisten blev sigtet for vigepligtsforseelsen.
En 49-årig kvindelig bilist fra Farum kørte kl. 13.34 ad Frederiksborgvej i sydgående retning. I krydset med Paltholmvej ramte bilisten en 13-årig dreng, der kom cyklende, idet bilisten ikke overholdt sin vigepligt. Beredskabspatrulje til stedet. Ingen melding om personskade. Bilisten blev sigtet for vigepligtsforseelsen.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *