Furesø Kommune har givet tilladelse til Farum Kirkegårdes plan om en engkirkegård ved Farum Sø. Hvis alt går efter planen, kan den indvies i 2027.
Af Mikkel Kjølby
Mange gode intentioner og nødvendigheder kan blive opfyldt på en og samme gang med en engkirkegård ved Farum Ny Kirkegård.
De store generationer fra efterkrigstiden er kommet op i årene, og der er udsigt til, at der bliver pladsmangel på Farums kirkegårde.
– Vi har meget få pladser på den gamle kirkegård ved Farum Kirke. Der er stadig plads på Ny Kirkegård, men på et tidspunkt vil der blive pladsmangel, siger kirkegårdsleder Brian Worm Jensen.
For nogle år siden etablerede Farum Kirkegård en skovkirkegård tæt på skrænten til Farum Sø. Siden er der nedsat 400 urner under de store træer på skovkirkegården. Der er ikke plads til kistebegravelser på skovkirkegården, men der kommer mange ønsker om kistebegravelser.
Så var det, at Brian Worm Jensen fik idéen om at placere en engkirkegård mellem Farum Ny Kirkegård og skovkirkegården. Farum Sogn hyrede landskabsarkitekt Anne Stausholm til at styre det i mål i forhold til myndighedstilladelser osv.
– Engkirkegården vil give en mulighed for en kistebegravelse i naturen. Det er meget efterspurgt. Vi giver de efterladte en mulighed for at vælge dette, forklarer Brian Worm Jensen.
Nu har Furesø Kommune givet landzonetilladelse og dispensation fra søbyggelinjen. Projektet været i høring. Klagefristen udløb den 5. oktober.
– Nu kan vi gå i gang med udbudsmaterialet og få sendt projektet i udbud. Hvis alt går vej, kan vi indvie engkirkegården i 2027, siger Brian Worm Jensen.
Der skal ikke gøres det helt store ved det 2700 kvadratmeter store område, hvor der er plads til ca. 250 gravpladser.
Der skal etableres et ensidigt stendige i begge sider, en snoet sti med brosten ind i området og så ellers så lidt hjemmehørende blomsterfrø. Hver grav kan blive markeret med en natursten, men ellers ikke det store.
Udefra vil man blive mødt af et stendige, men indefra vil jorden blive bygget op til stenene, så man kigger direkte ud over Præstegårdsjordene, når man står ved en begravelsesplads.
Det er tanken, at området slås en gang hvert forår, og derefter spredes naturlige blomstersorter ud i området, så det får et præg af at være en eng.
– Det bliver aldrig et blomsterhav, men enkelte blomster vil spire frem, så man får en oplevelse af at være på en eng, forklarer Brian Worm Jensen.
