Queer Choir Qopenhagens 30-35 korsangere kommer atter til Farum Kultuhus lørdag den 10. oktober kl. 11.30.
Farum Kulturhus havde fornøjelsen af at få besøg af koret Queer Qhoir Qopenhagen i foråret til den årlige ”Transgender Visibility Day” i marts måned.
Det var så fantastisk en oplevelse at kulturhuset bad dem komme igen i dette efterår, nemlig d. 10. oktober fra kl. 11.30.
Det er et ambitiøst kor med glimt i øjet, under ledelse af dirigenten Kim Barkenskjold Andersen. I dag består Queer Choir Qopenhagen ca. 30-35 korsangere, både LGBT+ og allierede, hvis alder spænder bredt. Koret gør en dyd ud af at være synlige i queer miljøet og synge relevante sange.
-Vi lover en oplevelse ud over det sædvanlige, så kom ned i Café Trappaud i god tid, det er et meget populært kor, lyder det fra musikbooker Lars Verdich.






