Nordsjællands Politi varsler automatisk trafikkontrol på Fiskebækvej i uge 12.
Af Mikkel Kjølby
Hver søndag fortæller Nordsjællands Politis trafikafdeling, hvor nogle af deres automatiske trafikkontroller står den kommende uge.
I uge 12 er valget faldet på Fiskebækvej i Værløse. Her finder man Ll. Værløse Skole, og netop områder med bløde trafikanter prioriteres altid højt af politiet.
For blot et par måneder siden skete der et slemt trafikuheld på vejen, da to biler kørte frontalt sammen.
Nordsjællands Politi melder desuden om automatisk trafikkontrol på Slangerupvej. Det er på stykket på vej ud af Farum med retning mod Lynge.







