De lokale fodboldhold har været i aktion lørdag.
Farum Boldklub spillede på hjemmebane mod BSF (Ballerup-Skovlunde). Efter en svær sæsonstart er Farum kommet bedre i gang.
Denne gang blev det til en sejr på 1-0. Målet sat ind af Mikkel Ørting efter 48 minutters spil på oplæg af Mathias Andersen.
Farum har dermed taget syv point i de sidste fire kampe. Efter 12 kampe og 11 point er Farum stadig med i spillet lige omkring nedrykningsstregen i Sjællandsserien.
Værløse Boldklub var en tur i Ledøje-Smørum og kom hjem med et point.
Ledøje-Smørum var foran to gange. 1-0 efter 11 minutter. Topscorer Mathias Preuthun udlignede fem minutter før pausen. Hjemmeholdet kom i gang foran tre minutter inde i anden halvleg.
I dommerens tillægstid lykkedes det for Jonas Kromann at få udlignet til slutresultatet 2-2.
Værløse Boldklub er placeret midt i Serie 1 med 16 point for 12 kampe. I sidste runde inden vinterpausen spiller Værløse hjemme imod Brøndby lørdag den 11. november klokken 12.00.
Hareskov IF var på langfart til Gilleleje og blev besejret med 2-1. Pontus Lind bragte ellers Hareskov foran i kampens start, men Gilleleje scorede to gange inden pausen og holdt føringen i anden halvleg.
Hareskov IF er placeret midt i Serie 2