Farum Bytorv – Hjertetræet spreder juleglæde hos værdigt trængende børn

Hjertetræet på Lille Torv spreder juleglæde hos værdigt trængende børn.

Siden 2016 har Farum Bytorv i samarbejde med nødhjælpsorganisationer sikret lokale børn glæde i juletiden.
Hjertetræet hedder konceptet, som i år er flyttet til Lille Torv. Her står det med en række gaveønsker hængt på træet.
– Vi forventer, at der kommer mellem 200 og 300 hjerter på træet. Vi håber at kunderne vil støtte op, siger centerchef Kenneth Barenholdt.
Det har kunderne nu altid været fantastiske til. Og man skal holde øje med træet, for der vil komme nye hjerter til helt frem til jul. Ønskerne står på hjerterne. Kunderne kan derefter opfylde et værdigt trængende barns juleønske ved at købe gaven i en af butikkerne. Og efterlade den i butikken, så vil der blive taget hånd om den.
I år arbejder Farum Bytorv sammen med Red Barnet og Børnehuset SIV om projekt Hjertetræ.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest