Farum Jazzklub rykker ind i kulturhuset med japansk litteratur og jazz.

Charlie Parker Plays Bossa i Farum Kulturhus lørdag den 2. december klokken 11.30.

Lørdag den 2. december kl. 11.30 står Farum Jazzklub for foyerkoncerten i Farum Kulturhus.
Den japanske forfatter Haruki Murakamis novelle “Charlie Parker Plays Bossa Nova” er inspirationen til dette kulturelle tiltag. Musikken, og ikke mindst jazzen altid fyldt meget hos Murakami. Den meget musikalske novelle udkom på dansk i foråret 2020 og vi er stolte over at kunne præsentere et event, hvor litteratur og musik forenes.
Saxofonisten Charlie Parker levede i tiden før bossanovaen var kendt, men i novellesamlingen “Første person ental”, lader Murakami ham opleve stilarten i novellen. Så – hvordan lyder et traditionelt Charlie Parker-nummer, når det bliver udsat for bossanova – og omvendt?
Det vil tre fantastiske musikere give et bud på – nemlig den japanske Makiko Hirabayashi på klaver, Jan Harbeck på saxofon samt Morten Ankarfeldt på bas. Ind imellem vil Murakamis berømte danske oversætter Mette Holm læse uddrag fra novellen.
Der er gratis entré.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder