Farum Kro har 300-års jubilæum i 2023. For ganske vist indrettede ejeren af Farumgård tidligt i 1700-tallet et hus til kro og fik en tilladelse fra amtsmanden, men først i 1711 ansøgte Jens Rostgaard om Kongelig Bevilling. Den kom først efter hans død. Krobevillingen blev tilstået hans enke den 9. april 1723.
Præcis, hvor den første udgave af Farum Kro lå, vides ikke med sikkerhed, men formentlig tæt på Farumgård.
Der skete ting og sager på kroen. Fristelsen efter at brygge øl eller brændevin i smug var naturligvis stor. Ikke mindst for den drevne og frække kroholder Jens Andersen.
I 1740 begyndte han at brygge øl og brænde brændevin i smug. Slangerups byfoged havde til opgave at sørge for, at kroholderne i området holdt sig i skindet. Det var en vanskelig opgave, hvor han ofte fik klø.
Da byfogeden kom på besøg i Farum Kro, fandt han 4 ½ tønder øl.
Jens Andersen var fræk som en slagterhund og påstod, at det var til hans kone, som lå i barselssengen. Byfogeden konstaterede tørt, at det godt nok var en tørstig kone, men lod nåde gå for ret.
Nogen tid senere kom fogeden atter på besøg, og denne gang fandt han 7 tønder øl, som blev konfiskeret.
Jens Andersen gav sig nu ikke. Han søgte om tilladelse og fik på en eller anden måde en særlig bevilling til at brygge og brænde.
Flyttede til Akaciegården
Enken efter Jens Rostgaard forpagtede kroen bort indtil 1758, hvor Søren Andersen Smed købte kroen. Han var en driftig herre og flyttede kroen til Akaciegården i 1766. I 1801 fik han endda tilladelse til at beværte rejsende svende. Farum Kro havde succes. Det var her bønderne mødtes og diskuterede løst og fast. Også på den højhellige søndag.
Kroen fik så godt fat i de lokale bønder, at der i 1757 kom en forordning, som skulle forhindre bønderne i at smutte fra søndagsgudstjenesten. Den lokale degn stillede sig op i døren til Farum Kirke for at sikre forordningens gennemførsel.
I 1867 flyttede Farum Kro fra Akaciegården over på den anden side af Farum Hovedgade til nummer 83. Her blev der endda indrettet en krohave. Den blev senere solgt fra og huser i dag Det Hvide Center.
Nedturen kom med jernbanen
I 1906 kom Slangerupbanen til Farum og førte mængder af turister med sig. Det fik ejeren af kroen til at skifte forretningsmetode. Farum Kro blev til Hotel Farum for at sikre overnattende gæster den rette elegance.
Sådan blev det ved, indtil strømmen af turister tog af. I 1955 vendte navnet Farum Kro tilbage, men ved samme lejlighed blev halvdelen af den store bygning solgt til Lindemanns Herremagasin.
I 1978 overtog Torben Lindemann hele bygningen. I starten af det nye årtusinde lukkede Lindemanns Herremagasin. Senest har caféen Vores Franske haft til huse i bygningen. I dag bor Beckers Farver i huset.
Farum Kro flyttede tættere på det nye bycentrum ved Farum Station ved at overtage bygningen, hvor der i mange årtier havde været konditori – Farum Hovedgade 42. Her beværter Farum Kro fortsat tørstige sjæle.
Kilder: Majtræet. Farum Lokalhistorisk Forening. Huse i Farum.
1 kommentar til “Farum Kro – Kromandens tørstige kone”
Husker tydeligt Farum Kro fra midt 1960-1975 hvor jeg var veninde med Solveig Rynne, datter af ejerne. Vi blev voksne og mistede desværre kontakten
Der er lukket for kommentarer.