Traditionen tro inviterer Furesø Museer til tøndeslagning og fastelavnsværksted søndag d. 15. februar kl. 13 til 16.
Det er en tradition med tøndeslagning i de historiske og hyggelige omgivelser på Mosegaarden.
Tøndeslagningen foregår på museets gårdsplads, og inde på museet kan du lave et flot fastelavnsris eller pynte en fastelavnsmaske. Du kan også tage med på en spændende børnerundvisning igennem fastelavns historie.
Arrangementet starter kl. 13 med tøndeslagning og kåring af årets kattekonge og kattedronning.
Fra kl. 13 til 16 er der fastelavnsværksted og en fastelavnsquiz, hvor man kan lære om fastelavns historie.
Kl. 14.30 til 15 er der børnerundvisning om fastelavns historie.
I museets cafe kan man købe sig en fastelavnsbolle samt kaffe, kakao og the.
Arrangementet er gratis og alle er velkommen. Ingen tilmelding







