Igen i år samarbejder Farum Landsby og kirkerne i Farum om årets fastelavnsfest, der foregår søndag 11. februar ved Farum Kirke. Festen begynder med familiegudstjeneste i Farum Kirke kl. 14, hvor Dorothea Glöcknr er præst.
Efter familiegudstjenesten går vi i festlig fastelavnsparade ned til gårdspladsen foran den gamle præstegård, hvor vi slår katten af tønden og kårer årets kattedronninger og kattekonger. Der er fem tønder til alle fra tumlinge til 100-årige.
Efter tøndeslagningen er der kaffe, te, kakao og fastelavnsboller.
– Vi glæder os til at se rigtig mange børn og voksne til en festlig dag med sjov og hygge, siger Doris Pihl Linkenkær fra Farum Sogn.
Fastelavnsfest i Farum Landsby
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest