FCN har vakt drømme til live hos fodboldpigerne

Flora Højer er årgang 2007, men er allerede blandt de rutinerede på Fc Nordsjællands A-ligahold.

Unge danske talenter og et par ekstraordinære talenter fra akademiet i Ghana får uddannelse og træning på et hidtil uset niveau for kvinder. Det er FC Nordsjællands DNA. Hold godt øje med et par ekstraordinære talenter!
Af Mikkel Kjølby
FC Nordsjællands satsning på kvindefodbold startede med brask og bram. Det blev til mesterskaber, medaljer, pokaltitler og europæisk deltagelse.
Nu er satsningen kommet til en ny fase. Ganske som på herreholdet er der solgt en række profiler de sidste sæsoner, men der er også sikret stabilitetsspillere og gode forhold for de unge talenter, som nu skal vise deres værd.
Amy Harrison har efter flere sæsoner som assistenttræner afløst Chris Sargeant som cheftræner. Trods den store afgang ser hun ikke sæson 2026/27 som en mellemsæson.
– Vi har store forhåbninger for den gruppe. Vi har store mål for holdet. Vi er heldige, at der er meget tilbage fra sidste sæson at videreudvikle på. Klubben skubber for resultater, men har blik for spillernes individuelle udvikling. Vi har mål for gruppen om at slutte på en bestemt placering og komme i pokalfinalen og tilbage i Europa. Vi ved at mange hold har brugt mange ressourcer. Men det er vores mål at komme tilbage til europæisk fodbold, siger Amy Harrison.
Sæsonstarten har ikke været sådan lidt op og ned. Nederlag hjemme til OB, uafgjort i Brøndby og sejr over oprykkerne ASA Århus. Det har været meget ungt i ungt i de første kampe, hvor et par af de rutinerede spillere var til de afrikanske mesterskaber. Men tiden arbejder altid for FC Nordsjælland.
– Den måde, vi gør tingene på med fokus på udvikling, vil give resultater. Det er velprøvet strategi hos FCN og Right to Dream at stole på de unge spillere, siger Amy Harrison.
Amy ser også anderledes på begrebet stabilitetsspillere. Det er ikke kun Karen Linnebjerg Knudsen, Simone Andersen og Bongeka Gamede, men også spillere fra årgang 2007, Flora Højer, Carli Scheuer og Astrid Engsig-Karup.
– Vores fundament hviler på kulturen, som Chris brugte mange ressourcer på at udvikle, sådan har det været i fire år. Vi har brugt meget tid og arbejde på det i forsæsonen. Spillerne agerer og præsenterer sig selv på en særlig måde. Den måde, vi gør tingene på, er anderledes. Det ser ud til at virke, siger Amy Harrison.
FC Nordsjælland har gjort forarbejdet med denne gruppe spillere. De unge piger har samme forhold som de unge drenge. Man kan sige, at den gruppe spillere, som nu er på vej op igennem systemet, er bedre rustet uddannelsesmæssigt er tidligere.
– Flere og flere spillere kommer igennem systemet. De spillere, som kommer igennem til A-ligaholdet, har flere års erfaring og træning med systemet. De er bedre forberedt på A-ligaen, fastslår Amy Harrison.
Det handler også om, at de unge piger kan se, at der er en fremtid for dem i professionel fodbold.
-Man kan ikke blive, hvad man ikke kan se. Det handler om at unge piger ser, at der er muligheder i spillet for dem. Vores ansvar som hold og stab er, at vi kommer ud i samfundet som gode rollemodeller og viser, at de kan have drømme som unge piger, siger Amy Harrison.

Noget ekstraordinært er landet i Farum
Det er ikke kun FC Nordsjælland, men hele Right to Dream-organisationen, som satser helhjertet på kvindefodbold. Det begynder at slå igennem i forhold til akademiet i Ghana. To unge piger begyndte på akademiet for flere år siden, nu er de blevet 18 år og er kommet til Farum.
Husk navnene: Safi Ouedraogo og Sery Grace Ruth!
– Det bedste ved de to er deres karakterer. De er fantastiske mennesker. De er vokset op på det ghanesiske akademi. Vi har haft den inde i forskellige perioder i Danmark, og vi har været i Ghana. Det har gjort det muligt at få dem ind i gruppen. De vil skubbe til niveauet i gruppen, forklarer Amy Harrison.
Hun beskriver Sery på denne måde:
– Sery er fremadtænkende og virkelig smart til positionering på banen. Hun er dygtig til det opbyggende spil og vil altid være på bolden.
– Safi vil have bolden i fødderne. Hun er meget talentfuld i spillet 1 mod 1.
FC Nordsjællands kvindehold spiller søndag den 23. august kl. 11.30 mod FC København i Right to Dream Park.
FC København har tabt sæsonens tre første kamp, men Amy forventer, at de kommer sultne til Farum.
– Jeg forventer at se et godt trænet hold, som ved, hvordan de vil spille, hvilket minder om os. De kommer for at få et resultat, og vi skal være skarpe, siger Amy Harrison.

Sery Grace Ruth nævnes som et ekstraordinært talent fra akademiet i Ghana. Foto: FCN.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *