FCN sælger offensivspiller

Oliver Antman spillede 110 kampe for FC Nordsjælland.

Finske Oliver Antman fortsætter karrieren i den hollandske klub Go Ahead Eagles.
Det blev til 110 kampe og 16 mål for Oliver Antman i FC Nordsjælland. Rygterne var rumsteret et stykke tid og nu bekræfter FC Nordsjælland skiftet.
22-årige Oliver Antman kom til FCN i 2018 som 16-årig, men han skifter nu seks år senere Farum ud med Holland. I Go Ahead Eagles har han fået en treårig kontrakt.
– Jeg havde gerne set Antman blive her lidt længere. Men det er samtidig et af de tilfælde, hvor man også må acceptere, at han selv føler, at det er det rigtige. Det må man respektere, og det skylder vi ham, siger FCN-fodbolddirektør Phil Radley til fcn.dk
Oliver Antman takker for tiden i FCN.
– Det har været en lang rejse på seks år nu, men jeg føler, at det er det rette tidspunkt at søge videre. Jeg vil gerne takke alle de trænere og medspillere, jeg har haft gennem min tid her, ligesom der også skal lyde en kæmpe tak til vores fans. Klubben vil altid have en helt særlig plads i mit hjerte, lyder det fra Oliver Antman på fcn.dk

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest