Filmen ”Den nye Triumfbue” vises ved to særforestillinger i Grafen i marts.

Claes Bang og Sidse Babett-Knudsen spiller hovedrollerne i "Den nye triumfbue". Pressefoto.

Farum Sogn arrangerer særforestillinger af ”Den nye triumfbue” i Grafen. Der blev optaget scener til filmen i Stavnsholtkirken.

I foråret 2025 lagde Stavnsholtkirken lokaler til Zentropa optagelse af den franske film: ”Den nye triumfbue”, hvor Zentropa var dansk producent. Stavnsholtkirken, der blev indviet i 1981 er den sidste af de fire kirker, Johan Otto von Spreckelsen tegnede, før han vandt konkurrencen om at opføre en ny triumfbue i Paris.
Filmens fokus er Triumfbuen i Paris, hvor den internationalt ukendte Spreckelsen vinder den konkurrence, som den fransk præsident Francois Mitterand har udskrevet. Mitterand ønske var, at der skulle opføres et afgørende monument i Paris, der kunne samle byens mange akser og tværgående gader. Spreckelsen fik opgaven, men det vakte stor opsigt at en så relativ ukendt arkitekt kunne vinde en så stor pris.


Filmen skildrer opførelsen af buen og alle de problemer der tilstøder af økonomisk og politisk art, der medfører, at Spreckelsen trækker sig fra projektet og en mere skrabet og billigere model opføres.
Filmen har vakt megen opsigt særligt i Paris, hvor en stor artikel i det franske dagblad: ”Le Monde” har fremhævet det besynderlige i, at et så stort bygningsværk står ubenyttet og ufærdigt hen, og taler om en genfødsel af Spreckelsens store vision. På samme måde som Jørn Utzons operahus i Sydney først for nyligt fandt den form, som Utzon havde ønsket.
Filmen vises ved to forestillinger. Den 11. marts og 26 marts kl. 19 i Grafen, på hvis hjemmeside fribilletter kan reserveres. 11. marts indledes filmen kort af Ulla Salicath (udsolgt) og 26. marts af Jan Asmussen.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder