Det har været en usædvanlig sæson på Filmspottet. Eleverne har skudt undervisningen foran sig for i stedet at bruge kræfterne på at istandsætte nye lokale på Filmstationen. Sidste weekend blev der rådet bod på det. Nu er deres film klar til visning.
Ønsket om filmhåndværkeruddannelse på Filmstationen fik stor indflydelse på sæsonen hos UngFuresøs filmtilbud, Filmspottet.
– Eleverne har brugt deres undervisningstimer og deres fritid på at lege håndværkere og male, banke og rengøre de nye lokaler på Filmstationen. Alt sammen fordi de kunne se muligheden i de nye lokaler, fortæller Mikkel Arnfred, lærer på Filmspottet.
Filmspottet giver eleverne et indblik i alle filmskabningens discipliner, men i anden halvdel af denne sæson er undervisningen altså blevet lagt til side for praktiske opgaver. Det blev der rådet bod på sidste weekend, hvor elever og lærerholdet var samlet i tre dage for at optage film.
– Det har været en udsædvanlig talentfuld årgang og vi var glade for endelig at kunne slippe dem løs i studiet. – De ville gerne arbejde med bevægeligt kamera og lave noget med masser af stil og stemning. Det blev til en suspense-film om en person, som umiddelbart opfører sig mærkeligt. Det ender dog lykkeligt, da det viser sig, at han gerne vil være med på Filmspottet, fortæller Mikkel Arnfred.
Filmspottet starter ny sæson til september. Der vil undervist en gang om ugen i lokalerne på Filmstationen. Derudover er der i løbet af sæsonen to optageweekender, hvor eleverne laver deres egne film.
Filmspottet klar til premiere på afgangsfilm
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest