Fint resultat i Farum – Du kan stadig nå at støtte

Folkekirken Nødhjælps landsindsamling i Farum søndag den 10. marts blev støttet af 49 indsamlere, som indsamlede 39.679 kroner.
– Tusind tak til de 49 indsamlere og alle de gavmilde givere rundt omkring ved dørene i Farum, lyder det fra Doris Pihl Linkenkær fra Farum Sogn.
De indsamlede midler går til ofre for krigen i Ukraine og Israel/Gaza og for naturkatastrofer og sult i de fattigste lande verden over.

Du kan stadig nå at støtte!
– Der var ikke nok indsamlere til at nå rundt til alle døre i Farum, så hvis der er nogle som ikke fik besøg, men gerne vil støtte, så er det heldigvis stadig muligt, fortæller Doris Pihl Linkenkær.
Man kan stadig nå at støtte Farum Sogns indsamling til Folkekirkens Nødhjælp med Mobilepay til 114400 – skriv 7414 i beskedfeltet.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest