Fjernvarmearbejde rammer tre veje i det centrale Værløse

Fiskebækvej lukkes for gennemkørsel i fire dage. Skitse: Furesø Kommune.

Fjernvarmearbejdet på Ballerupvej forlænges med to måneder. Fiskebækvej lukkes i fire dage, mens Kirke Værløsevej holdes som dobbeltsporet vej.
Af Mikkel Kjølby
Gravearbejdet på Ballerupvej skulle oprindeligt være startet i sommerferien 2025, men pga. vanskeligheder på Skovløbervangen blev det udskudt til august 2025. I første omgang var det planlagt at skulle afsluttes i februar måned 2026, men i en ny melding fra Furesø Kommune forlænges perioden med gravearbejde på Ballerupvej frem til april 2026.
Ballerupvej har været ensporet siden august, men de seneste uger har der igen været to spor. Fra den 20. januar til den 1. april vil der igen kun være ét spor åbent på Ballerupvej.
Der etableres igen lysregulering af trafikken, så bilerne ledes i en bane i Ballerupvejs østlige side. Denne gang er det boligerne på Ballerupvejs vestlige side , der skal have fjernvarme, og en større rørledning til forsyning af Søndersø kvarteret skal føres op til Søndergårdsvej. Ballerupvej vil genåbne med fuld kapacitet den 1. april.
Omkørsel kan ske ad Kollekollevej til motorvejen eller Skovløbervangen mod Hareskov By eller retur til Ballerupvej ad Skovlystvej. Men også på disse veje skal man forvente køkørsel.

Fiskebækvej spærres for bilister i fire dage
Ballerupvej bliver til Fiskebækvej på den anden side af lyskrydset Kollekollevej/Kirke Værløsevej. Det er derfor koordineret, at Fiskebækvej lukkes for gennemkørsel mellem Toftegårdsvej og Kirke Værløsevej i perioden fra den 15. januar til 19. januar 2026 mellem Toftegårdsvej og Kirke Værløsevej/Kollekollevej. I denne periode vil Ballerupvej være åben for trafik i begge retninger.
Under lukningen af Fiskebækvej omledes trafikken i de 5 dage via Skovgårds Allé – Stiager – Kollekollevej.
Lukningen skyldes, at der skal føres en tværgravning på Fiskebækvej, fordi rørene med fjernvarme skal føres fra den østlige side af Fiskebækvej over til den vestlige side, inden den via Kirke Værløsevej føres frem til Dalsø Park, Kirke Værløse og Laanshøj.
Arbejdet udføres som delvist weekend/aften arbejde fra torsdag morgen til mandag formiddag, hvor normal trafik genoptages.
Lige for tiden er der også gravearbejde på Kirke Værløsevej, men her vil der i hele perioder være dobbeltrettet kørsel. I stedet er cykelstien ind mod Langhuset lukket.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *