Fjollebillede førte til udrykning til lokalt gymnasium

En røgmaskine udløste onsdag eftermiddag brandalamen på Kruses Gymnasium. Foto: AI

En gymnasieelev havde taget en røgmaskine med til de traditionelle fjollebilleder. Røgen udløste brandalarmen onsdag eftermiddag.
Af Mikkel Kjølby
Onsdag kl.13.06 blev personale og elever på Marie Kruses Skole og Kruses Gymnasium over højtalerne bedt om at gå udenfor.
Frederiksborg Brand & Redning – Station Farum rykkede på samme tidspunkt ud til stedet med sprøjte og brandbil.


Det hele viste sig dog at være aldeles udramatisk. Ifølge Alt om Furesø handlede det om en god idé til et klassebillede.
Ud over de klassiske klassebilleder får gymnasieklasserne også et såkaldt fjollebillede. I den forbindelse havde en elev medbragt en røgmaskine. Da den fyldte lokalet med røg, gik brandalarmen i gang.
Kruses Gymnasium oplyser, at fotografen kom op og orienterede kontoret, og så kom der en brandøvelse ud af det. Det var aldeles udramatisk.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *