Flotte donationer til Hjerternes Jul

Hjerterummet inviterer til Hjerternes Jul den 24. december.

Netværket Hjerterum byder igen i år indenfor til jul for de juleløse den 24. december klokken 13 til 16 i Fontænehuset på Ballerupvej. Arrangementet fik premiere i 2022 og gentages med stor glæde af folkene bag.
Bag netværket står stærke lokale kræfter som Mikael Boutrup fra Storeflyvedag, borgmester Ole Bondo Christensen og mange andre.
En række lokale forretninger og foreninger donerer igen i år til arrangementet. Maden er doneret af Slagter Lindhardt fra Værløse Bymidte. Drikkevarerne står IT-terminalen for. Velkomstgløggen leveres af Rokkedyssegaard og så er der kommet pengedonationer fra Lions og Sankt Georgs gilderne
Fontænehusets leder, Helle Kronborg, glæder sig til at se mange gæster.
– Det er ikke jul for ensomme. Det er jul for alle, som ikke har et sted at holde jul. Det er jul for de juleløse, siger Helle Kronborg, leder af Fontænehuset.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder