Fodboldboss får nyt job som direktør

I Trine Hesselund Hopp Møllers tid som CEO for Fc Nordsjlland vandt klubben Furesø Kommunes CSR-pris for social ansvarlighed.

Trine Hesselund Hopp Møller er ny direktør for Dansk Padel Forbund. Farumborgeren var CEO for FC Nordsjælland i næsten fem år.
Af Mikkel Kjølby
Trine Hesselund Hopp Møller skal fremover stå i spidsen for at videreudvikle landets hurtigste voksende idrætsforbund, Dansk Padel Forbund.
– Padel har udviklet sig betydeligt i Danmark på relativt kort tid. Nu går sporten ind i en ny fase, og jeg ser meget frem til at hjælpe med at forme de næste skridt, skriver Trine Hesselund Hopp Møller på linkedin.
Hun vil bruge den næste tid på at komme rundt i landet for at tage dialogen med græsrødderne.
Selvfølgelig kommer jeg også med ambitioner. Om at skabe større sammenhæng, styrke sportens fundament og hjælpe med at udvikle dansk padel – fra de mange, der spiller for glædens skyld, til dem, der vil gå hele vejen, skriver Trine Hesselund Hopp Møller på Linkedin.

Trine Hesselund Hopp Møller var First Vice President Digital Markering & Communications i Danske Bank, inden hun i 2020 kom til FC Nordsjælland som Commercial Director.
I januar 2021 blev hun udnævnt til CO-Ceo sammen med Søren Kristensen, som fokuserede på Right to Dreams vision om akademi og stadion i Hillerød. Trine Hesselund Hopp Møller blev i september 2023 CEO for FC Nordsjælland. Hun sad på posten frem til december 2025.
I Dansk Padel Forbund afløser hun Kristoffer Jørgensen som direktør. Han startede som den allerførste medarbejder i forbundet den 1. april 2023. I dag har forbundet 10 ansatte.
Sporten er vokset fra 1.732 licensspillere til 21.000 licensspillere på de tre og et halvt år.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *