Foredrag om udskiftningen i Farum Landsby

De gamle gårdes jorde kan stadig anes i Farum. Her på et luftfoto fra 1959

Farum Lokalhistoriske Forening inviterer til et foredrag om det dramatiske skifte i dansk landbrug, udskiftningen.
Landbruget blev også for 250 år siden udsat for krav om dramatiske ændringer fra myndighederne.
Kai Beck-Andersen vil for Farum Lokalhistoriske Forening fortælle om udskiftningen i Farum, som var en del af landboreformerne i slutningen af 1700- tallet.
Udskiftningen betød en markant ændring af vilkårene for bønderne, ændringer som for nogle bønder var katastrofale.


Også i Farum gav udskiftningen anledning til uenigheder og det tidligere fællesskab i landsbyen blev brudt op.
I dag kan vi stadig se sporene fra udskiftningen. Når man ser på vejene i Farum Vest, så stråler de ud fra midten af landsbyen som lagkagestykker.
Kom og hør mere om de særlige forhold i Farum, det sker torsdag d. 29. oktober kl 19.30 på Gedevasevang, Hestetangsvej 30 A
Gratis adgang, alle er velkommen, forfriskninger kan købes.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *