Forfattermøde – Mekka for begyndere

Waleed Safi fortæller om sin anmelderroste bog "Alle veje fører til Mekka" tirsdag den 22. september på Farum Bibliotek.

Mellemøsten er udspring for tre verdensreligioner og et utal af blodige konflikter. Bliv klogere på regionen, når Waleed Safi fortæller om sin anmelderroste bog “Alle veje fører til Mekka” tirsdag den 22. september på Farum Bibliotek.
Den historieuddannede journalist Waleed Safi sætter sig for at rejse til Mekka forklædt som pilgrim – efter sigende som den første danske observatør i knap 300 år. Det er der kommet en yderst tankevækkende og spændende bog ud af.
Med en blanding af historisk viden, erindringer og rejseindtryk samt fortællinger fra de mennesker, han møder på sin vej til Mekka, leder Safi også efter svar på det moderne Mellemøstens tilsyneladende endeløse lidelser og konflikter.
Arrangementet finder sted tirsdag den 22. september kl. 19-21, hvor Waleed Safi vil tale om bogen Alle veje fører til Mekka. Foredraget introduceres af Fadime Turan fra Immigrantmuseet. Billetter koster 20-30 kr. og kan købes på www.furbib.dk.

Om Waleed Safi
Dansk-irakiske Safi Waleed er uddannet historiker fra Københavns Universitet og arbejder som korrespondent på Weekendavisen. Han taler fire arabiske dialekter og har boet i Kairo, Bagdad, Beirut, Istanbul og Ankara.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *