Forløsning i sidste sekund trods tunge stænger

Ruar Norheim fik sendt bolden i sidste sekund.

Et træt FCN-mandskab havde det sært mod et kynisk Randers-hold, men i sidste sekund fik Runar Norheim sendt bolden i mål til 1-0.
Af Mikkel Kjølby
Hvor Gais i et overdrevent udslag af selvtillid forsøgte at presse FC Nordsjælland højt på banen, kendte Randers FC betingelserne på det hurtige underlag i Farum.
Gæsterne 4-4-2 bød reelt på fem mand i bagerste kæde og fire mand lige foran for at tage brodden ud af FC Nordsjællands kanter. Det virkede i den grad i første halvleg.
Det kunne være blevet en helt anden kamp, hvis Ibrahm Adel var nået frem til Juho Lähteenmakis indlæg efter ni minutters spil, derefter blev der lukket ned i siderne.
FC Nordsjællands spil blev presset ind mod midten. Her var der fine detaljer af Ibrahim Adel og de andre, men det blev som regel for snævert. Randers FC målmand Janich Storch stod godt imod. Det var for hans vedkommende et dejligt retur til stedet, hvor karrieren startede som ung lovende målmand i FC Nordsjælland, indtil han i 2014 tog videre til AB og siden tålmodigt har arbejdet sig frem gennem rækkerne.
Randers FC havde også deres chancer – især til Elias Mahmood, men Peter Ankersen blev ikke for alvor testet.


Syv minutter efter pausen lignede det forløsning. Prince Junior stod helt fri, men førsteberøringen blev ikke god nok, og Randers-forsvaret nåede tilbage.
FC Nordsjællands boldovertag var massivt i midten af anden halvleg, men ud af det blå hamrede gæsternes Mike Themsen bolden på sammenføjningen med et langskud og kort efter headede Daniel Høegh tungt og effektivt, så Andreas Hansen måtte ud i en flot redning.
Det blev endnu vildere, da Mohammed Sankoh blev spillet fri i omstilling, men skød forbi mål.
Efter 84 minutter spil kom Prince Junior og Juho Lähteenmäki igennem til baglinjen og fik en bold indover, den dumpede ned foran Runar Norheim ved bagerste stolpe, men han blev helt overrasket og missede den store chance.
I tillægstiden erobrede FC Nordsjælland bolden højt på banen. Prince Junior lagde en stikning ind til Runar Norheim, men igen kom Jannich Storch godt ud af sit mål og blokerede afslutningen.
Næsten fire minutter inde i tillægstiden kom et frisparksindlæg til modsatte stolpe, hvor Tobias Salquist lagde bolden ind foran mål, her ramte den Runar Norheim lige i pandebrasken og gik i det tomme mål fra en meters afstand.

Roterede flittigt
FCN er inde i en periode med tung belastning. Det var fjerde kamp på 14 dage. Torsdagen kamp mod Gais sad tydeligvis i benene, selvom Jens Fønsskov Olsen roterede fire mand fra startopstillingen: Peter Ankersen, Justin Janssen, Villum Berthelsen og Hjalte Boe startede ude og blev afløst af Stephen Acquah, Mark Brink. Ibrahim Adel og Lamine Sadio.
Alligevel var der ikke den samme fart og gnist i spillet, som mod det pivåbne Gais-mandskab.
Kampen blev overværet af 3414 tilskuere. Det må siges at være pænt efter FCN-forhold den 2, august. Halvdelen af kommunen er på sommerferie.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *