Formand advarer om mailsvindel – Det er ikke fra mig

Formanden for Seniorrådet i Furesøe Kommune, Solveig Bisgaard, advarer om, at der sendes falske mails ud i hendes navn. Foto: Charlotte Søllner Hernø.

Formanden for seniorrådet i Furesø Kommune, Solveig Bisgaard, gør opmærksom på, at hun ikke sender mails ud hjælp til køb af gavekort og lignende.
Af Mikkel Kjølby
Det vælter ind med historier om kontaktbedrageri. Nu er det kommet meget tæt på for Solveig Bisgaard, formand for Seniorrådet i Furesø Kommune.
Hun er gået ud på facebook med en advarsel til sine facebookvenner.
– Hvis I får en mail fra “mig” eller fra formanden for Seniorrådet, hvor jeg beder om hjælp til at købe gavekort, som medlemmerne skal have osv. eller andre mystiske opfordringer – så er det netsvindlere – desværre endnu en gang, skriver Solveig Bisgaard, som altid bruger telefonen, når hun skal have hjælp.
– Har jeg brug for hjælp til et eller andet af den slags – så ringer jeg direkte til dig. Så slet mailen det er spam, siger Solvei Bisgaard.


Desværre er Solveigs facebookopslag ikke uden grund. For det er sket i mindst to tilfælde, at hendes navn er blevet misbrugt til forsøg på mailsvindel.
– To personer har gjort mig opmærksom på, at de har fået en mail fra mig. Jeg håber ikke, at nogen er gået i fælden. Det har gjort, at jeg har følt det nødvendigt at advare om det, og jeg kan jo ikke sende en mail i den situation. Det er fuldstændig absurd, siger Solveig Bisgaard.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *