Foyerkoncert – Violin, guitar og smukke stemmer

Duoen fra stenbroen, Anne Eltard og Nanna Larsen giver foyerkoncert i Farum Kulturhus lørdag d. 10. februar kl. 11.30 -13.30. Der er gratis entre.
Med violin, guitar og smukke stemmer, spiller duoen en smeltedigel af Nashville folk pop blandet med world og nordiske toner. De er to komponister og multi-instrumentalister, der leverer et show med masser af nærvær, hjerte og nerve. Som erfarne musikere og sangskrivere fra americana- og folkscenen, har de slået sig sammen og skabt en stærk konstellation.
Duoen fra stenbroen spiller næsten udelukkende eget materiale, som garneres med historier fra et langt liv på landevejen. Medrivende og med stor musikalitet præsenterer de et bredt spænd af deres musikalske virke.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest