Torben Bo og Lisbeth Toft Christensens erhvervseventyr med Rokkedyssegaard startede med en bryllupsgave på 20.000 jordbærplanter. I dag har Rokkedyssegaard 75 produkter.
Af Mikkel Kjølby
Lisbeth og Torben Bo Toft Christensen mødte hinanden som studerende på Landbohøjskolen på Frederiksberg. Det var ønsket om et liv på landet, som trak dem til Rokkedyssegaard i Kirke Værløse. Dengang var det langt ude på landet, men tæt nok på Torbens job på Axelborg.
I 2011 kom Torben med på fuld tid. Han havde i flere år givet idéer videre til Lisbeth. Nu kunne hun så med rette sige, at han kunne gøre det selv.
– Så fandt jeg ud af, at det ikke var så let, som jeg havde troet, siger Torben Bo Toft Christensen.
Lisbeth voksede op på Dalgården
Lisbeth Toft Christensens farfar Martin Boesen købte I 1930 Dalgården i Værløse. Her plantede han æbletræer, som den dag i dag præger området. Martin havde succes, og udvidede med Rokkedyssegaard i 1933. Her havde han 50 mælkekøer, som græssede ned mod Bundsåen.
Lisbeth lærte at køre traktor som 9-årig og elskede livet på landet, men i 1972 brændte Dalgården. Familien flyttede først til Kirke Værløse og siden til Stavnsholt.
Lisbeth tog studentereksamen og startede på Landbohøjskolen. Her mødte hun Torben Bo, som også kommer fra landet – nærmere bestemt Tybjerg på Midtsjælland.
Da de blev gift i 1989, rykkede de ind på Rokkedyssegaard med en 5-årig forpagtningsaftale og forkøbsret i hånden. Lisbeths far gav dem 20.000 jordbærplanter i bryllupsgave. Så var det bare at gå i gang.
Med en voksende familie var det oplagt, at Lisbeth tog tørnen med at bygge forretningen op. Det første år gav jordbærrene blot 500 kilo. De blev solgt fra en stand ved vejen.
– De første år var hårde, fordi jeg manglende kollegaer. Det var ensomt, fortæller Lisbeth.
Med årene ændrede det sig. I 2006 blev det nødvendigt at droppe de unge danske jordbærplukkere. I stedet blev arbejdskraften hentet fra udlandet. De første kommer til Rokkedyssegaard i februar, flere kommer i marts og så bliver de indtil sæsonen er slut.
– Det er hårdt fysisk arbejde med at trække plastic over tunnellerne og plukke bærrene. Jeg er meget glad for den udenlandske arbejdskraft, fortæller Lisbeth. Om sommeren supplerer man så med ca. 60 lokale unge, som står i caféen eller de forskellige salgsboder.
Produktionen af jordbær nåede for en del af år siden 20 tons årligt, og Lisbeth udvidede sine kontakter indenfor branchen. Ikke mindst en rolle som agent for det engelske firma Haygrove gav en masse viden.
I 2008 udvidede Rokkedyssegaard produktionen med hindbær. Produktionen er for længst nået op på 50 tons jordbær og 50 tons hindbær.
I 2011 tog Torben så beslutningen om at komme med på fuld tid. Han havde arbejdet med forretningsudvikling og markering i mange år. Der blev etableret en marmeladeri i en sidebygning. Så var det bare med at komme i gang med produktudviklingen.
– I dag har vi 75 produkter, og der kommer hele tiden nye. Vi ved aldrig rigtigt, hvad der kommer ud af vinteren. Der kommer hele tiden nye idéer. Pludselig slår det mig, at vi skal have slush ice, og så bliver det gjort, fortæller Torben Bo Toft Christensen.
Med alle de nye produkter begyndte en ny fase. Rokkedysegaard åbnede jordbærcaféen og det væltede ind med kunder, som ville have en autentisk oplevelse ude på en rigtig gård langt ude på landet.
De sidste år er forretningen drejet fra udelukkende salg også at omfatte værtskab. Noget af en omvæltning for Lisbeth, som i starten forsøgte at holde folk ude af jordbærmarkerne, og nu begyndte at invitere dem på rundvisning.
Torben og Lisbeths børn er for længst rykker hjemmefra, og selvom svigersønnen arbejder i marmeladeriet, er der ingen planer om at næste generation skal overtage.
– Vi har altid sagt, at det her er vores leg. Der er intet pres på vores børn for at overtage, siger Lisbeth Toft Christensen.
