Frederik blev årets første student

Tillykke knægt. Frederik Stokholm blev årets første student på Kruses Gymnasium.

Mandag og tirsdag skal 130 3gere til sidste eksamen på Kruses Gymnasium. Frederik Stokholm fik fornøjelsen af at være den allerførste.
Af Mikkel Kjølby
Forældre og venner trippede nervøst i kantinen på Kruses Gymnasium, mens de ventede på de første studenter.
Og så kom øjeblikket, hvor tre års hårdt slid kulminerede med en studenterhue, roser, champagne og kys og kram.
Frederik Stokholm fra 3n kom som den allerførste af det første hold på otte igennem æresporten. Da de alle otte var kommet igennem lykønskninger og lykkelige tårer, samlede rektor Carsten Gade holdet, så traditionen med at sende flaget til tops blev holdt ved lige.
Sådan har det været lige siden den første årgang i Farum i 1973, og skolens start som pigeskole på Frederiksberg i 1913.
– Det er en stor årgang på 130 elever fordelt på fem klasser. De har været dygtige og flittige, siger Anders Lytzen Lassen, vicerektor på Kruses Gymnasium.
80 elever kommer til afsluttende eksamen mandag den 23. juni. De sidste 50 har sidste eksamen tirsdag. Den sidste student tager flaget ned tirsdag klokken 15.
Dimissionsmiddagen finder sted onsdag, og fredag formiddag er der translokation i Farum Arena.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder