Normalt danser de sammen, men ved Sjællandsmesterskaberne stillede Frederikke og Noomi op i hver deres række. Begge piger vandt guld.
Af Mikkel Kjølby
Makkerparret Frederikke Flagsø og Noomi Bøje Rasmussen fra A & J Werner Dans har de sidste to år vundet Nordic Grand Prix i duoklassen.
Ved de sjællandske mesterskaber stillede de kun op i single. Da der er to års forskel, var det i hver sin aldersklasse.
Frederikk Flagsø fra Farum stillede op i den ældre klasse Junior to, mens Noomi Bøje Rasmussen fra Hareskovby stillede op i Junior et.
Begge pigerne vandt deres rækker og tog guldmedaljer ved stævnet i Ravnsborghallen.
De to piger trænes af den tidligere verdensmester Frederikke Munch Jacobsen hos A & J Werner Dans, men træner ekstra udover timerne med Frederikke.







