Furesø Kommune lancerer ny kulturuge

Farum Kulturhus er en af aktørerne i Kulturugen i uge 39.

I 2025 stod foreninger og frivilligcentret bag en kulturfest i uge 39. Nu tager Furesø Kommune over. Lun på Kultur skal have aktiviteter flere steder i kommunen.
Af Mikkel Kjølby
Borgerne i Furesø Kommune kan glæde sig til endnu mere kultur.
Furesø Kommune løfter i et nyhedsbrev til foreningerne i kommunen sløret for en ny kulturuge.
-Lun på Kultur er Furesøs helt nye kulturuge med aktiviteter flere steder i kommunen. Kulturugen finder sted i uge 39 – fra 21.-27. september 2026 – og er organiseret i et samarbejde mellem Galaksen, Farum Kulturhus, Furesø Biblioteker, Furesø Kulturskole, Furesø Ungepanel og Furesø Museer. Foreninger og andre aktører er også velkomne til at byde ind med arrangementer, som tager udgangspunkt i årets tema – ensomhed, skriver Center for Kultur og Fritid i nyhedsbrevet.

Temaet bliver ensomhed.
Der bliver et tema for Kulturugen i uge 39. Det bliver ensomhed.
– Vi kender det alle sammen, følelsen af at være alene og stå udenfor. Måske har ensomheden sneget sig ind på dig som en oplevelse af ikke rigtigt at høre til. Måske har den sat sig godt til rette som en dybere tomhed eller tristhed. Under kulturugen sætter vi lys på ensomhed som noget, vi alle oplever. Vi byder også ensomhedens makker – fællesskab – velkommen. For når ensomheden har taget plads, er det fællesskaber vi savner og griber ud efter som en modvægt, skriver Center for Kultur- og Fritid.
Temaet skal sættes i spil på flere måder.
– Under kulturugen sættes ensomhed og fællesskab i spil som tema gennem et alsidigt program, der byder på forfattermøder, musik, oplæg og meget mere. Der er noget for alle, og du kan være med, forklarer Furesø Kommune.
En trykt udgave af programmet vil ligge klar i september.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *