Furesø Rotary sender ung pige til USA i et år

Fiona Ahelhedi Schøn er i gang med et års ophold på Georgia Gwinnett Colege. Det er en del af Rotarys scholarshipprogram. Privatfoto.

20-årige Fiona Adelheid Schøn er sendt til Georgia Gwinnett College som en del af Rotarys scholarshipprogram.
De lokale rotaryklubber i staten Georgia, USA, der hvert år uddeler ca. 45 scholarships/stipendier til 1 års studier på universitet eller college i Georgia.
Formålet med programmet, der startede i 1946, er at bringe nationer sammen for at sikre fred i verden. Ved at invitere unge fra hele verden til at studere et år i Georgia og lade dem knytte venskaber på tværs af kulturer og nationer, dannes fællesskaber og international forståelse for resten af livet.


Og nu er 20-årige Fiona Adelheid Schøn fra Værløse sendt af sted af Furesø Rotary.
Hun fortæller om starten:
– Jeg er nu startet et år på Georgia Gwinnett college i USA med Georgia Rotary Students program. Det er et program der tilbyder et helt år på college, en masse oplevelser og udvidelser af horisonter. Jeg har anderledes fag på skolen som fx criminal justice, kickboxing og tegning, og når jeg ikke er på skolen i nogle af weekenderne og i ferierne er jeg hos min søde værtsfamilie. Allerede på den korte tid jeg har været her har jeg fået en masse nye og sjove indtryk, og mødt en masse søde amerikanere, der har taget godt imod mig, lyder det fra Fiona Adelheid Schøn.
Der er mange oplevelser forbundet med opholdet i Georgia.
– Den anden dag var jeg med en anden GRSP-studerende og hendes værtssøster i Georgias akvarium – Amerikas største akvarium. Det var helt vildt sjovt at se forskellige fisk, store hajer og store akvarier. Det var et kæmpe akvarium, og vi fik brugt fem timer derinde. Det er et sted, der går meget op i at redde dyr og fisk i nød, så det var tankevækkende at se, hvor meget de gjorde for at sørge for at fiskene og dyrene havde det godt. I løbet af dagen fik man indtrykket af amerikanernes venlighed og åbenhed, med fremmede der var interesseret i en og imødekom en, som var man deres venner, fortæller Fiona Adelheid Schøn.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *